
GRØNNE INNOVATIONSFORLØB
På sporet af fremtidens grønne sko
I dette forløb sætter vi strøm til Go Zebras grønne tidsmaskine, når eleverne, bliver taget med på en rejse til både fortiden og fremtiden. Eleverne skal undersøge, hvordan produktion og forbrug af sko har ændret sig gennem tiden, og hvilke påvirkning det har på klimaet. Til slut skal de komme med deres egne bud på fremtidens sko, som er mere klimavenlige.
Målsætning
Eleverne får viden om verdensmål 13 – Klimaindsats og verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion. Forløbet sætter fokus på klimaudfordringer inden for vores forbrug af sko, men viser også eksempler på hvordan andre har opfundet løsninger. De skal arbejde sanseligt med leg og bevægelse, og til slut bygge modeller i forskellige materialer.
Der vil være stort fokus på handlekraft, løsningsmuligheder og forestillingsevne som vi håber, vil inspirere eleverne til i højere grad at tro på sig selv, fremtiden og egne idéer. Desuden er en af vores helt store målsætninger at erstatte “klima-angst” med “klima-mod” og fremtidsoptimisme.
For nysgerrige hoveder i 4. - 8. klasse
Forløbet henvender sig til 4. - 8. klasse. Den overordnede designproces og tematik er den samme, men øvelserne og den viden der formidles vil være aldersdifferentieret. På mellemtrinnet vil der være fokus på at forstå klimaproblemer på en legende måde og den kreative udfoldelse af idéer. I udskolingen ligger fokus på at forstå modebranchens klimaudfordringer og arbejde med det bæredygtige designhjul.
Book forløbet nederst på denne side.
KARL PEDERSEN OG HUSTRUS INDUSTRIFOND
Sådan arbejder vi
1 - Forstå problemet
Eleverne bliver klogere på klimaudfordringer og sko-forbrug gennem sjove og sansende øvelser.
2 - Vælg et problem
Eleverne vælger det sko-problem som de vil løse.
3 - Find på idéer
Vi går i løsningsmode og skitserer forskellige konkrete og grønne idéer.
4 - Byg en prototype
Eleverne bygger en prototype i forskellige genbrugs- og fremtidsmaterialer.
5 - Præsenter
Alle præsenterer deres løsninger for hinanden.
Praktisk information
Book1
Målgruppe
Elever i 4.-8. klasse.
Pris
Forløbet er gratis da det er støttet med midler fra Knud & Dagny Gad Andresens Fond, Aase & Ejnar Danielsens Fond, Folkesparekassens Fond og Karl Pedersen og Hustrus Industrifond.
Hvor
Vi kommer ud til jeres skole og vores dygtige facilitator underviser forløbet over 5 lektioner i løbet af en dag.
Vi kommer ud til alle dele af landet.
Hvornår
Februar, marts, april og maj 2025
Interesseret? Tilmeld din klasse i formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt med ledige datoer.
Vil du selv prøve kræfter med at facilitere forløbet på mellemtrinnet? Klik her for at hente lærervejledningen.